SPØRGSMÅL OM VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

Acrylonitrilbutadien-styren-copolymerer (forkortet ABS) er termoplastiske terpolymerer, hvor sidekæder af styren-acrylonitrilcopolymer (SAN) er kovalent knyttet til en polybutadienbaseret hovedkæde.

Følgende standarder vedrører ABS-plast:

• DIN EN ISO 2580-1: Kunststoffer – Acrylonitrilbutadienstyren (ABS)-støbemasser – Del 1: Betegnelsessystem og grundlag for specifikationer (ISO 2580-1:2002).
• DIN EN ISO 2580-2: Kunststoffer – Acrylonitrilbutadien-styren (ABS) formningsmaterialer – Del 2: Fremstilling af prøveemner og bestemmelse af egenskaber (ISO 2580-2:2003).

Polycarbonater (forkortelse PC) er termoplast. De er formelt set polyestre af kulsyre.
Polycarbonater har normalt et krystallitindhold på mindre end 5 % og betragtes derfor som amorfe. De er kendetegnet ved høj styrke, slagfasthed, stivhed og hårdhed. Polycarbonater er også gode isolatorer mod elektrisk spænding.

Stålplade er også kendt som sort plade (DC01). Stålplader er et legeret stål, der fremstilles ved koldvalsning eller varmvalsning. Så snart stålplader udsættes for fugt eller bliver våde, begynder de hurtigt at oxidere. En yderligere belægning, f.eks. polyester, forbedrer modstandsdygtigheden over for vejrlig.

Stål er et materiale, der hovedsagelig består af jern. Stål kan formes varmt eller koldt, så det kan valses, bøjes, trækkes og smedes.

Stål defineres ofte som en jern-kullegering med et maksimalt kulstofindhold på 2 %. Jern-kullegeringer med et højere kulstofindhold kaldes støbejern og er ikke plastisk formbare, dvs. de kan ikke smedes eller valses. Ud over kulstof indeholder stål altid rester af uønsket fosfor, svovl og nogle andre urenheder. Nogle stålkvaliteter indeholder yderligere elementer, der er blevet legeret specifikt for at forbedre stålets egenskaber. De afgørende faktorer for stålets egenskaber er mængden af de ledsagende og efterfølgende tilsatte legeringselementer samt varmebehandlingsbetingelserne.